eg-nav-slide-down
eg-logo-orig
Søg

Din profil

Franchisetagere hos Elite Gaming kommer fra mange forskellige baggrunde, men det er oplagt, at det er en fordel at have erfaring fra detailhandlen og/eller restaurationsbranchen.

Det er også en fordel, hvis du er en person med stort gå-på-mod og vilje og lyst til at sætte nye aktiviteter i værk løbende. Du skal være en initiativrig person.

Du skal også være både sælgende og serviceminded, og hvis du har erfaring fra arbejde i en konceptkæde, er det klart et plus.

Der er ingen der har lyst til at handle et sted, hvor der er beskidt, så det er vigtigt, at du tænker på, hvordan din butik og dine spilleautomater ser ud. Du skal være villig til at holde det hele pænt og rent, og i det hele taget må du gerne gå op i detaljerne, der sikrer butikkens samlede udtryk.

De fleste af kunderne er sportsinteresserede, så hvis du har interesse for sport, vil det helt klart også hjælpe dig på vej i hverdagen.

Sidst, men ikke mindst. Det er hårdt at starte eller overtage en nye butik, og du må forvente at skulle arbejde meget i starten. Der vil være meget at sætte sig ind i, og selv med vores hjælp, så vil det kræve, at der investeres mange timer i at få butikken op at stå. Vi forsøger ikke at skræmme dig væk, men vi vil blot være helt sikre på, at en kommende franchisetager er klar over, hvad det indebærer at overtage en Pitstop forretning.